27. Buste af Christian Krohg
Af Waldemar S. Dahl, 1951

Fakta om skulpturen
Buste af den norske Skagensmaler Christian Krohg, der levede fra 1852 til 1925.
Krohg var oprindeligt uddannet jurist, men i løbet af 1870’erne tog han til Berlin for at uddanne sig til kunstner. Nordmanden kom til Skagen for første gang i sommeren 1879, hvor han hurtigt blev en del af kunstnerkolonien.
Christian Krohg besøgte Skagen flere gange i løbet af 1880’ere, og sidste besøg fandt sted i 1894, da han som korrespondent for dagbladet Politiken skrev om den lokale fisker og redningsmand Lars Kruses begravelse.
Titel: Buste af Christian Krohg
Kunstner: Waldemar S. Dahl
Årstal: 1951
Placering: Skagen Museum