127. Buste af Kristen Jensen
Af ukendt kunstner, Ukendt år

Fakta om skulpturen
Kristen Jensen var en gårdejer og politiker, der levede fra 1842 til 1916.
Han blev født på gården Try Vestergård ved Østervrå, og igennem livet var han særdeles involveret i det lokale liv, blandt andet som formand for Ugilt-Tårs Sogneråd og medlem af Hjørring Amtsråd.
Kristen Jensen beskæftigede sig dog også med landspolitik. Først sad han i Folketinget fra 1892 til 1901, hvorefter han blev valgt ind i Landstinget, hvor han sad frem til sin død.
Titel: Buste af Kristen Jensen
Kunstner: Ukendt
Årstal: Ukendt
Placering: Anlægget, Østervrå