Fakta om skulpturen Granitskulpturen Sparegrisen blev i sin tid skabt af Sven Bovin på bestilling af det daværende Egnsbank Nord. Den velpolstrede gris blev placeret uden for banken, og det resulterede i, at banken i folkemunde fik tilnavnet Grisebanken. Skulpturen havde på daværende tidspunkt hjemme i Søndergade, men senere er den blevet flyttet til sit nuværende hjem i Jernbanegade. Titel: SparegrisenKunstner: Sven BovinÅrstal: 1958Placering: Jernbanegade 4